fbpx

 

Salgs- og -leveringsbetingelser

 

Geografiske begrænsninger

LivshistorieFilm er landsdækkende i Danmark, dog tillægges udgifter for kørsel, broafgift og eventuel overnatning oven i pakkeprisen ved optagelser uden for region hovedstaden. 

Betaling

Betaling for en LivshistorieFilm sker I to rater. Når en LivshistorieFilm bestilles sendes en regning på første rate, som skal betales inden 7 dage. Det resterende beløb, kaldet anden rate betales, når filmen er leveret.

Fortrydelsesret

Kunden har 14 dages fortrydelsesret med mindre produktionen allerede er påbegyndt. Fortrydelsesretten bortfalder efter 14 dage uanset om produktionen er gået i gang.

Produktionen er gået i gang, når der er foretaget et forinterview, som er et forberedende interview med hovedpersonen, der ikke optages på video.

Når fortrydelsesretten bortfalder er kunden forpligtet til at betale første og anden rate uanset om kunden af den ene eller anden grund ikke ønsker at fortsætte produktionen.

Force Majeure – hvis hovedpersonen dør

Hvis den person, som skal være hovedperson i filmen, dør eller ikke ønsker at medvirke kan kunden vælge en anden person som hovedperson. Denne mulighed bortfalder, når det filmede interview er gennemført.

Frister

Produktionen skal kunne gennemføres inden for rimelig tid. Det er vigtigt, at kunden medvirker til at produktionen kan gennemføres. Filmen vil altid blive afsluttet senest 18 måneder efter bestilling, hvorefter regningen på 2. rate sendes. 4 måneder før seneste frist gøres kunden opmærksom på, at der er en måneds frist til at få gennemført forinterview, optagelser og til at give digitale kopier af billeder videre til brug i filmen. Herefter har producenten 3 måneder til at skabe filmen, med det materiale der er til rådighed.

Hvis producenten ikke kan komme til at udføre sit arbejde på grund af kunden og kundens frister ikke overholdes sendes regning på det resterende beløb efter 18 måneder uanset, om en film er leveret eller ikke.

Rettelser

Filmen produceret med udgangspunkt i de ønsker som kunden har givet før optagelserne og med de optagelser der er gennemført. Når en film er produceret får kunden den til gennemsyn på et skjult link. Her er mulighed for at komme med en omgang rettelser til redigeringen, som skal være konkrete. Selve optagelsen gøres ikke om.

Det kan for eksempel være:

  • Kunden ønsker at stilbilleder(fotos) skal være på i kortere eller længere tid.
  • Kunden ønsker at tilføje fotos eller videobilleder (hvis dette er inden for den aftalte ramme i den valgte pakke)
  • Kunden ønsker at en anekdote/historie tages ud.

Når disse rettelser er gennemført får kunden sin film, og der er ikke mulighed for yderligere rettelser inden for pakken. Dog kan kunden få et tilbud på ekstra rettelser, hvis det ønskes.